Windows 2008 CAL licenser

2010 05 25 | Emner: , , ,

Det er ofte et hovedbrud for kunder selv at sætte sig ind i de forskellige licenstyper der er til Microsoft Windows Server, samt de forskellige måder de bliver administreret på. Det er vigtigt man forstår at forskellen, for der er ikke mange muligheder for at ændre sig valg, når Windows Server først er installeret.

For at kunne forbinde en bruger eller enhed til en Windows Server, behøver man en Windows Server Client Access License (CAL). Der er to forskellige typer CAL’er og der er mange penge at hente på at vælge det rigtige.

  • Device-based CAL: Hvis du vælger denne CAL, kræver det en licens for hvert enhed (eks. en pc eller printer) der ønsker at kommunikere med serveren. Dette er et godt alternativ til dem der har mange brugere, der deles om få maskiner.
  • User-based CAL: Denne type af CAL følger antallet af brugernavne der ønsker at kommunikere med serveren. Dette passer godt til netværk hvor en bruger forbinder sig fra flere forskellige steder, eller flere forskellige maskiner.

Når man har valgt hvilken for for CAL man vil bruge i sit netværk, skal man også vælge Licensing Mode. Ordet Licensing Mode dækker over måden hvorpå selve licensen bliver tildelt og administreret. De to muligheder er Per User/Device mode og Per Server mode

  • Per User/Device mode: En CAL er krævet for hver enhed eller bruger der forbinder sig til serverne i netværket. Der er ikke forskel på hvilken server der bliver forbundet til, så længe den er med i domænet. Det samlede antal CAL’er der skal bruges, er det samme som det samlede antal brugere og enheder forbundet til serverne. Denne opsætning er normalt den billigeste og nemmeste at administrere.
  • Per Server mode: Her tildeles en CAL til en enkelt server. Det betyder at en server kan have behov for flere CAL’er end andre servere. Hvis du under installation har valgt Per Server Mode, har du mulighed for at skifte til Per User/Device mode en enkelt gang

Den opsætning man oftest vælger er Per User/Device mode med User-based CAL, da det er det mest skalerbare og fleksible. Men der kan være opsætninger hvor de andre valg kan betyde massive besparelser i it-budgettet. Derfor er det noget man som kunde og konsulent bør være informeret omkring.

Kristoffer Wolfgang Hansen
Senior IT-konsulent
Sitec IT-service